D A N M A R K S    K I R K E H I S T O R I E

historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000

Dronninglund Kirke

Dronninglund Sogn - Dronninglund Pastorat - Sæby Provsti - Aalborg Stift - Dronninglund Kommune - Nordjyllands Amt

Dronninglund Kirke

Adresse

Dronninglund Kirke
Slotsgade 8 B
9330 Dronninglund

Se kort

Kirken er åben

Se opslagstavlen ved kirken.

Kirkebygningen

Kirken er opført ca. 1150. Kirken, der i katolsk tid var viet Skt. Clemens, er benedektinernonneklosteret Hundslunds tidligere klosterkirke, og den ligger stadigvæk som en udløberfløj fra den nuværende herregårds søndre hjørne i forlængelse af sydfløjen. Den anselige bygning består af et senromansk skib, hvortil der i sengotisk tid føjedes korsarme og våbenhus samt i renæssancetiden langhuskor og tårn. Fra den senromanske kirke, der helt var tilpasset nonnesamfundets særlige behov, er vest for korsarmene bevaret flankemurene af en overordentlig fin og kultiveret bygning, der betegner højdepunktet (og måske udgangspunktet) i den vendsysselske senromanske teglstensarkitektur. Murene er opført af velbrændte og i stort tal glaserede sten; fra en delvis rudemønstret rundstavsokkel udgår slanke pilastre, der foroven bærer en meget rigt varieret rundbuefrise med buer i forskellige højder, hvilende på konsoller og konsolhoveder formet i tegl, og omfattende rundbuevinduer i to etager, små forneden, større foroven. Dette komplicerede motiv ses bedst på sydsiden, og dette særlige vinduesarrangement viser uden tvivl, at bygningen helt eller delvis har været delt i to stokværk, formentlig med nonnekor i overetagen. Om der til dette skib har sluttet sig en særskilt korbygning, er uvist. I sengotisk tid forhøjedes de oprindelige mure betydeligt, og man tilføjede øst for dem korsfløje, der fik krydshvælv, mens det forhøjede skib fik otteribbede hvælv. Tilføjelserne indeholder betydelige mængde romansk kvadermateriale, sikkert fra en nedreven kirkebygning. Ved nordsiden af det gamle skib tilføjedes et våbenhus. På et senere tidspunkt, vistnok i forbindelse med Hans Lindenovs ombygning af klosteret til herregård, opførtes i skibets halve bredde mellem dette og gårdens sydfløj et slankt tårn af mursten i krydsskifte, foroven med rundbuefrise under de fire spidsgavle omkring et blytækt spir. Ved samme tid odformedes det nuværende kor med store, kurvehankbuede vinduer og en lille præstedør mod nord.
Hele den hvidkalkede bygning istandsattes sidst 1941-43 (arkitekt E. Packness).

Klokkerne

Klokker 1) 1549. 2) omstøbt 1909 (Smithske) af ikke længere eksisterende klokke fra 1493, viet Maria (Aarb Vends 1937. 7).

Kalkmalerier

Ved kirkens istandsættelse 1941-43 blev der ved denne lejlighed fremdraget interessante kalkmalerier fra forskellig tid. På skibets vestmur syd for den lille dør et fragment af Sankt Thomas og en del indvielseskors, i sydlige korsarm en serie yderst interessante rytterkampbilleder fra omkring 1550 med antikke og bibelske heroer, malet efter forlæg af flamske træsnit. Af kalkmalede baldakiner bag alter og prædikestol fra 1716 er efter den seneste istandsættelse kun bevaret Sophie Hedevigs initialer og årstal.

Altertavlen

Den meget store altertavle er et renæssancearbejde fra omkring 1600 med senere stafferinger. På postamentet ses dels Sophie Hedevgs initialer og tredelt rigsvåben, 1716, dels C. G. von Moltkes og Catharine Christine von Cicignons initialer, 1775. Maleri omkring 1900, kopi efter Carl Bloch Opstandelsen.

Alterstager

Stager i nyklassicisme fra omkring 1800.

Kalk og disk

Stor og vægtig kalk, skænket af Sophie Hedevig 1729.

Altertæppe

Altertæppet er broderet efter tegning af Harald Borre 1943.

Prædikestol

Prædikestol i ungrenæssance omkring 1580, opsat af Hans Lindenov, med himmel i bruskbarok, omkring 1675, og langt opgangspanel med pietistiske malerier.

Døbefont

Romansk granitfont med store, indristede bueslag på kummen og terningformet fod med tilløb til hjørneblade, sikkert af mesteren Niels (se ørum kirke; Mackeprang. D. 152).

Fontehimmel

Dåbsgitter og fontehimmel fra 1723 (skænket af Sophie Hedvig).

Dåbsfad

Dåbsfadet er et sydtysk fad fra omkring 1575 med Bebudelsen.

Herskabsstole

Herskabsstole 1613 med Hans Lindenovs og Margr. Rosenkransí våben.

Stolestader

Det øvrige stoleværk fra samme tid og fra 1700-tallet.

Siddepladser

Kirken har 450 siddepladser.

Herskabspulpitur

I skibets vestende findes et herskabspulpitur fra omkring 1600 (samme værksted som altertavlen) med dydeallegorier og lignende i fyldningerne.

Lysekroner

I korsskæringen hænger en stor lysekrone fra renæssancetiden.

Orgel

Kirkens orgel er et Bruno Christensen orgel fra 1975 med 24 stemmer. Orgel og pulpitur i nordlige korsfløj fra omkring 1760, opsat af C. G. von Moltke.

Gravminder i kirken

I sydlige korsarm mindetavle fra 1719 om Sophie Hedevigs fortjenester over for Dronninglund.

Epitafier

Epitaf over etatsråd, staldmester G F Haxthausen, † 1719.

Mindeplader

Mindeplader over Maria Dalager, † 1753, gift med Jacob Severin, samt over Sognepræst Andreas Louson Mørch, † 1826.

Ligsten

God figursten over Hans Johansen Lindenov, † 1596, og hustru Margrethe Rosenkrantz, † 1635 (C. A. Jensen. Gr. H. 86).
Granitsten med indhugget kors og initialer for Sognepræst Christen Jensen Hestkjær, † 1648.
Ligsten over sognepræst Michel Pedersen, † 1678 (fragmentarisk).
Ligsten i regencebarok er genanvendt over Hans Christensøn, † 1838.

Kisteplader

Fra en nu lukket begravelse under koret findes i kirken kisteplader over Margrethe Rosenkrantz, † 1635, jomfru Lisbet Quitzow, † 1667, Jakob Lindenov, † 1672, og hans hustru Christence Brahe, † 1672 samt Henrik Daa til Hevringholm, † 1670.

Kirketjenere

(1999) Ole Christiansen (-)

Kirkesangere

(1999) Birthe Christiansen (-)

Organister

(1999) Gerda Essendrop (-)

Gravere

(1999) Ole Christiansen (-)




Retur til toppen



Copyright © Kirkesogne.dk 2007