Skt Mikkels Sogn

Skt Mikkels Pastorat - Slagelse-Korsør Provsti - Roskilde Stift - Slagelse Kommune - Vestsjællands Amt

Kirker i sognet

Tidligere tilhørsforhold

Slagelse Herred - Sorø Amt - Sjællands Stift

Slagelse Købstad (1921)

Slagelse - Slauløsæ, Slaglæsa som den kaldes i kong Valdemars jordebog - hører til Danmarks ældste byer. Liggende på en bakke er den kan hænde allerede i hedenskabets dage groet op om en helligdom, på hvis tomt Skt Mikkels Kirke rejstes i sin første skikkelse i Knud den Helliges tid. Store udmyntninger under Knud den Store, Hardeknud og Knud den Hellige taler om byens betydning i den ældre middelalder, og den dag i dag er der ejendommelige, ringformede byplan, skabt af landeveje, som fra alle sider stævner sammen på det snævre Gammeltorv foran Skt Mikkels Kirke, i sig selv et talende vidnesbyrd om dens ælde. 1280 skal Erik Glipping have benådet den med privilegier, der nu ikke mere kendes. 1288 fik Slagelse borgerne toldfrihed over det hele rige, Skanor Marked ene undtagen, og i løbet af middelalderen stadfæstedes og udvidedes dens købstadsrettigheder gang på gang, ligesom der her 1376 afholdtes et danehof, på hvilket dronning Margrethe lod sin søn Oluf kåre til konge. Som St Mikkels var hovedkirkens værnehelgen, blev han det for byen, i hvis middelalderlige signet han fremstilles dræbende dragen, men ved siden af ærkeenglen fik Slagelse i Hellig Anders sin særlige skytspatron. Legende og sagn beretter, at denne fromme præst på en pilgrimsfærd til det hellige land blev forladt af sine rejseledsagere, da han ikke ville drage bort, før han havde deltaget i påskemessen. På underfuld måde førtes han derpå sovende tilbage til sin by, herom knejser den dag i dag på bakkens top et fra middelalderen stadig fornyet krusifiks, der i sin nuværende form skriver sig fra 1762. Om Hellig Anders, der var præst ved Skt Peders Kirke, hvor hans lig jordedes og et kapel indviedes til hans ære, fortælles desuden, at Valdemar Sejr en dag tilbød ham, at al den jord han på et 9 dage gammelt føl kunne omride, mens kongen var i bad, måtte lægges til Slagelse, og efter sagnet indred den fromme præst da et anseligt stykke land. Fra gammel tid har Slagelse i hvert tilfælde været rigt udstyret med jordegods; thi - som et middelalderligt ord sagde - "Roskilde Ringen og Slagelse Møgagen får aldrig ende", og dyrkningen af de store bymarker spillede i århundreder en såre vigtig rolle for stadens økonomi.
Kirkelivet rørte sig kraftigt i byen, tæt foran hvis port det ca. 1170 oprettede mægtige Johaniterkloster Antvorskov fik plads, og foruden de i gotisk stil ombyggede kirke, St Mikkel og St Peder, omtales en enkelt gang i begyndelsen af 13. århundrede en St Clemens Kirke. I vore dage bevarer nu kun Fruegade mindet om Vor Frue Kirke, der blev "øde" ved reformationen og 1551 skænkedes til byen, som lod den nedbryde. Kirkegården, på hvilken et bindingsværkskapel rejstes, var dog i brug til 1833, og Borgerskolen på hjørnet af Skovsø- og Fruegade indtager nu pladsen, hvor den gamle kirke stod. Udenfor byen - uvist hvor - lå en St Jørgensgård for de spedalske, en stiftelse som senere forenedes med det Helligåndshus, hvis kirke og bygninger var opførte på sydsiden af Bredegade, og hvis bestemmelse var at pleje syge og svage mennesker. Yderligere forøget med jordegods omdannedes det efter reformationen til hospital med fundats af 1585, og i dets store moderne bygningskompleks i Bredegade findes der endnu mindre rester bevaret af de ældre bygninger.
Mod middelalderens slutning synes Slagelse at have været en ret blomstrende by, hvis købmænd var forenede i St Erasmi Broderskab, medens skomagerne dannede et lav, indviet til Vor Frue. Også et Kalente fandtes, ejende "Hellig Legems Alter" i St Mikkels Kirke, men mest anseligt har uden tvivl St. Knudsgildet været, og som et minde om hine tider fremdroges 1883 ved Gammeltorv, hjørnet af Smede- og Skovsøgade, en ca. 1400 nedlagt skat, bestående af ringe og smykker af ædelt metal, samt flere hundrede mynter.
Efter reformationen omdannedes Antvorskov til kongeligt slot, og særlig Frederik II nærede en vis forkærlighed for stedet. Den store hofholdning dèr var naturligvis på mange måder en stor indtægtskilde for borgerne, men medførte dog på den anden side også store forpligtelser; thi 1580 pålagdes det f.eks. borgerne at skaffe staldrum til ca. 500 heste, når kongen gæstede egnen. Slagelse synes endnu på denne tid at have været ret anselig og velstående, men i årenes løb gik det dog stadig tilbage for den, ramt som den blev af modgang på forskellig måde. Allerede Frederik II havde gjort forsøg på at spærre byens udskibningshavn Skibsholm ved Storebælt, men dette afværgedes dog, og først 1664 nedlagdes havnen helt til fordel for Korsør. Lammet som Slagelse var efter krigsårene har denne bys stabelrettighed vistnok tilføjet den tab, og hertil kom de ulyksalige brande, som ubarmhjertigt bidrog til at bortøde byens velstand. Både 1515 og 1530 havde den lidt under ild, og samme ulykke hjemsøgte den atter 1652, 1655 og 1659. Endnu 1672 havde Slagelse dog 1832 indbyggere, men i den følgende tid gik den stærkt tilbage og både 1735, 1740, 1772, 1774, 1775, 1786, 1800 og 1804 rasede flammerne i større eller mindre omfang i gaderne. 1760 var indbyggertallet dalet til 1289. - I luerne gik det middelalderlige Slagelse under. 1740 brændte således det gamle, nord for St. Mikkels Kirke liggende rådhus, som fordum havde været Lybekkernes pakhus, men til trods for alle brande har dog et enkelt gotisk stenhus holdt stand lige til vore dage, nemlig St. Mikkels Kirkes gamle lade, som - overskygget af høje træer - vender sin blendingssmykkede gavl mod Rosengade. I tiden 1616-1809 husede den byens Latinskole, og i bygningen, som nu er politistation, fortæller en marmortavle om, at denne skole har fostret mænd som biskop Balle, Jens Baggesen, Chr. Hviid Bredahl, Ingemann, Rosenkilde og H. C. Andersen.
Gennem alle genvordigheder havde Slagelse takket være sin store bymark og sit gode opland - stadig kunnet holde sig nogenlunde på fode, og i 19. århundrede arbejdede den sig op med megen energi. 1856 blev Banegården anlagt et ret anseligt stykke nord for byen, men 1892 flyttet i anledning af Næstved-Banen er kommen til, har byen opnået en ret vigtig stilling i den sjællandske trafik. Banegårdens beliggenhed trak byen mod nord, hvor de moderne kvarterer er voksede op, og medens det snævre Gammeltorv slog til i århundreder, omgives St. Mikkels Kirke nu ved siden af dette af to torve, Nytorv og Svejtserpladsen. - Slagelse er en driftig, stærkt moderniseret forretningsby og præget heraf i sit ydre, men på grund af de mange brande var de huse, som faldt for udviklingen, ikke særlig gamle, og ældst af de bevarede er en del prunkløse gårde i Bredegades vestlige del, opførte efter den ildebrand, som 1774 lagde denne gade øde. I Bjergbygade ligger en nydelig, lille Accisebod, opført af bindingsværk mod slutningen af 18. århundrede, mere tarveligt er det i Smedegade bevarede bomhus, og bedst blandt byens bygninger fra empiretiden er Nytorv 11, som "Brænderigården" yderst i Slotsgade ved indkørslev til Antvorskov.

Myndigheder i Slagelse Købstad 1921

Dommeren i Slagelse Købstad med Antvorskov Birk, Tingsted Slagelse, politimesteren i samme område og tillige i Løve Herred, Sydsjællandske Nævningekreds, Tingsted Slagelse, hertil henhører Sorø Amt og en del af Præstø Amt, borgmesteren, sognepræsten til Sct. Mikkels Kirke, den residerende kapellan, der tillige er sognepræst i Hejninge, sognepræsten til Sct. Peders Kirke og Hospitalet.
7. reg. med 14. og 20. batl., 37. batl., Sorø Amts Rekylkorps.
Kredslægen i Slagelse Lægekreds, andre læger, Amtstuen, branddirektørerne for Slagelse og for Slagelse Herred, Vester Flakkebjerg og en del af Alsted Herred, stadsingeniøren og brandinspektøren, kontor for Det danske Hedeselskabs kulturtekniske afdeling. Det danske Landbrugs Andels Forsikringsselskab, Engelsk Sække-Import, Slagelse Kulkompagni, Handelsstandsforeningen, Håndværker- og Industriforeningen, Kgl. oktr. Søassurance-Kompagni, Statsbanernes 5. Banesektion, Slagelse Orkesterforening, en plejehjemsforening, Slagelse Folkebibliotek, Politistationen.
Foruden at henvise til byplanen nævnes: et forsamlingshus, et pigeinstitut, en handelsskole, Landbobanken i Slagelse, en filial af Den danske Andelsbank, Slagelse Velgørenhedsselskabs Sparekasse, flere hott., et soldaterhjem, et svendehjem, Arbejdernes Forsamlingsbygning, en kommunal badeanstalt, et kvægtorv.
Endvidere af industrielle anlæg m.m.: Flere bogtrykkerier, Dampmøller og møller, flere savværker, et dampvaskeri, flere farverier, et garveri, flere handelsgartnerier og jernstøberier, en kemisk fabrik, flere mejerier, et rebslageri, et talgsmelteri, et teglværk, et uldspinderi, flere ølbryggerier samt fabrikker for cementvarer, cykler, gær og sprit, kartoffelmel, kedelrensningsmidler, margarine, maskiner, mineralvand, nåle, palmin, papirposer, pibeslanger, pølser, rammer, skotøj, stole, sukkervarer, sæbe, sølvvarer, tobak, trævarer, træsko og vogne.
Byen har statstfst. og tlfst. på markjorderne: en del møller mod sydvest Slagelse Markskole mod øst Æterbjerg (97 meter) med udsigtstårn og ved grænsen af markjorderne (i Slagelse Sct. Peders Landsogn): Slagelse Lystskov med restaurant.
Gård: Antvorskov Brænderigård (Del af den nedlagte Carlsgård).

Statistiske data for Slagelse Købstad 1921

Areal (1916): 1.220 ha.
Faste ejendomme (1911): 888. Heraf beboelseshuse med 1 etage: 376, med 2 etager: 318, med 3 eller flere etager: 135.
Antal lejligheder: 2.872.
Befolkning: 1801: 1.732, 1855: 4.747, 1880: 6.076, 1901: 8.956 og 1916: 12.748.
Indkomstskatteydere til staten 1919-20: 3.568. Disses samlede indkomst: kr. 9.554.679, heraf betaltes i skat: kr. 249.707.
Formueskatteydere til staten 1919-20: 1.807. Disses samlede formue: kr. 25.724.800, heraf betaltes i skat: kr. 32.105.
Folketingsvælgere 1920: 6.589.
Landstingsvælgere 1920: 4.723.
Kommunale vælgere 1917: 4.695.
Håndværk og fabriksdrift 1914: antal bedrifter med 0-5 arbejdere: 419, 6-20 arbejdere: 43, over 20 arbejdere: 25. Heraf med mekanisk kraft: 116. Samlet personel: 2.485, heraf egentlige arbejdere: 1.826.
Udskænkningssteder 1914: med stærke drikke: 49 og uden: 4.
Udsalgssteder 1914: med stærke drikke: 90.
Toldindtægt 1918-19: kr. 112.753 (herunder Ringsted og Sorø).
Statsbanestationen 1918-19: antal rejsende: 232.318, indtægt af billetsalg: kr. 417.737, indtægt af godsbefordring: 447.723.
Postkontoret 1918-19: afsendte breve o.l.: 1.484.288, ankomne breve o.l.: 2.106.442, postanvisninger og postopkrævninger: udbetalte: kr. 5.927.750, indbetalte: kr. 6.275.626.
Telegrafkontoret 1918-19: Ankomne telegrammer: 10.434.
Banker 1918-19: antal: 3. Aktiekapital: kr. 1.900.000. Reservefond: kr. 1.085.000. Indlån: kr. 30.099.875. Balance: kr. 34.856.676.
Kommunens indtægt 1918-19: af erhvervsvirksomheder: kr. 161.313, af ejendomsskatter: kr. 52.292, af personlige skatter: kr. 833.518.
Kommunens udgift 1918-19: til skolevæsen: kr. 151.415, hjælpekassen og forsk. bidrag: kr. 19.241, fattigvæsen: kr. 106.579, alderdomsunderstøttelse: kr. 113.552, forrentning af gæld: kr. 106.886, afdrag af gæld: kr. 315.746.
Kommunens formue 1918-19: Faste ejendomme: kr. 2.702.395, andre aktiver: kr. 1.871.451, ialt: kr. 4.573.846.
Kommunens gæld 1918-19: kr. 3.594.749.

Indbyggere i sognet

1999 - 8.872

Menighedsråd

1996-2000 - 15 medlemmer (5 gr, 5 kc, 5 soc.dem.) + 2 sognepræster

Menighedsrådsformænd

1996-2000 Gønna E Wehlast (-)

Retur til toppen

Den danske folkekirke m.m. før år 2000