Den danske folkekirke m.m. før år 2000


kirke

Vor Frue Domsogn - Vor Frue Dompastorat - Vor Frue Provsti - Københavns Stift


Vor Frue Kirke / Københavns Domkirke

Adresse

Se aktuel adresse, kort mm.


Kirkens historie

tekst


Kalkmalerier

tekst


Kirken indvendig

Kirkerummet set mod højre (KMJ)

Kirkerummet set mod venstre (KMJ)

tekst


Kirkens inventar

tekst


Alterpartiet

Alterpartiet set forfra (KMJ)

Alterpartiet set fra venstre (KMJ)

tekst


Døbefont

Døbefonten (KMJ)

tekst


Prædikestol

Prædikestolen (KMJ)

tekst


Stolestader

tekst


Siddepladser

tekst


Relieffer

tekst


Orgel

Orgelet (KMJ)

tekst


Klokker

tekst


Portrætmalerier

tekst


Gravminder

tekst


Kirkepersonale

Se liste med kirkepersonale her.







Retur til toppen


-- Copyright © kirkehistorie.dk 2007 -- Webmaster Kirsten Marie Jensen: kj@kirkehistorie.dk -- Opdateret d. 9.7.2012 --
Asmild Kirke

D A N M A R K S    K I R K E H I S T O R I E

historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000

Asmild Kirke

Asmild Sogn - Asmild-Tapdrup Pastorat - Viborg Domprovsti - Viborg Stift - Viborg Kommune - Viborg Amt


Asmild Kirke

Adresse

Asmild Kirke
Vinkelvej 16
8800 Viborg


Se kort


Kirken er åben

Se opslagstavlen ved kirken.


Hjemmeside

www.folkekirken.dk/STIFTER/VIBORG/Dom/Asmild/index.htm


Kirkeejere

1090-1165 Domkirkens kanniker
1165-1536 Asmild Kloster
1536-1683 Kronen
1683-1890 Skiftende private hænder
1890-1910 Justitsråd Bertel Bruun fra Fredericia og hans efterkommere
1906- Viborg Kommune


Kirkebygningen

Asmild Kirke er - sammen med Sct. Nicolaj Kryptkirke i århus og Jacobskirken i Roskilde - blandt de ældste i landet, der stadig er i brug. Den er opført omkring 1090 i overgangsperioden mellem vikingetid og tidlig middelalder, mens Knud den Helliges bror og efterfølger, Oluf Hunger, var konge. Så længe er det siden, at det kan være vanskeligt at forholde sig til. Men måske kan det gøres lidt mere nærværende ved hjælp af et lille regnestykke, hvis facit bliver, at de stenhuggere, murere og tømrere, som byggede kirken, tilhørte en generation, der ligger 26-27 forud for vor egen. Derfor var det noget af en historisk begivenhed, da kirken i 1990 rundede de 900 år. Det blev blandt andet markeret med, at Menighedsrådet i samarbejde med Viborg Stiftsmuseum udgav bogen "Asmild Kloster i 900 " år, skrevet af middelalder-arkæologen, cand. mag. Jens Vellev. Og denne bog er - med forfatterens venlige tilladelse - hovedkilde til følgende længdesnit af kirkes historie.


Bygget som domkirke

Asmild Kirkes bygningshistorie er meget kompliceret. Foruden sin nuværende skikkelse, der fra omkring 1550 (bortset fra våbenhuset, som blev tilføjet i 1924) har kirken nemlig haft ikke færre end fem forskellige udformninger som resultater af drastiske ombygninger, blandt andet efter en brand engang i 1300-årene.
Den oprindelige, treskibede basilika har utvivlsomt været den mest iøjnefaldende. Rester af buerne mellem hovedskib og sideskibe kan stadig ses i begge langvægge. Forklaringen på den første kirkes markante størrelse skal formentlig søges i, at Asmild kirke var domkirke, før den oprindelige domkirke i Viborg stod færdig i 1133. Om Asmild kirkes funktion som domkirke er der dog ikke efterladt sikre, skriftlige kilder, men at middelalderens Viborgbiskopper haft nær tilknytning til Asmild er ubestrideligt. For en af dem, Eskild, blev denne tilknytning skæbne-svanger. Han blev den 20. oktober 1133 dræbt foran kirkens alter, mens han holdt morgengudstjeneste. Roskildekrøniken, der blev nedskrevet få år efter mordet, giver kong Erik Emune ansvaret for udåden.
Fra begyndelsen blev Asmild - uvist af hvilken grund - indviet til den hellige Margrethe fra Antiochia, som i den tidligere middelalders religiøse tankesæt var en af de såkaldte 14 nødhjælpere. Margrethe blev påkaldt af fødende kvinde, som troede, at de derved fik Guds hjælpe til at sætte sunde børn i verden.


Testamentet

Som 66-årig i 1744 testamentere Amalie Gyldensparre sin ejendom til datteren Anne Lange og svigersønnen, kaptajn Jacob Braem, der i 1781 skænkede betydelig midler til kirken.


Klokkerne

Ingen af kirkens oprindelige klokker eksisterer i dag. Den ældste, der er uden signatur, dateres på grund af sin form og den anvendte støbeteknik til 1300-tallet og kan muligvis være fremstillet i Viborg, hvor der på den tid fungerede en klokkestøber ved navn Nicolaus. De øvrige klokker er fra henholdsvis 1746 og 1977.


Kirken indvendig

Kaptajn Jacob Bräum finansierede således en omfattende istandsættelse af alt det malede træværk, et arbejde, der blev udført af Jørgen Baltzar Reinat, og som stadig kan stadig ses på alter, korgitter, kirkestole, prædikestol og orgel-facade. Loftet malede Reinat som en skyet, gråblå himmel, men det måtte males op i forbindelse med en omfattende restaurering af kirken i 1990.


Altertavlen

På altertavlens topstykke findes landsdommer Niels Krag og hans hustru, Jytte Høegs initialer som dokumentation for, at de i 1625 skænkede tavlen til kirken. Derimod er kunstneren ukendt. Altertavlen er komponeret af udskårne reflieffer, der skildrer den sidste nadver, korsfæstelsen og opstandelsen, og omkring top- og gavlfelter er anbragt små engle, der bærer Kristi lidelses-redskaber.


Alterstager

Altrets messinglysestager dateres til 1650.


Kalk og disk

Kirkens oblatæske dateres til 1671 og alterkalken til 1691.


Alterskranke

Ligeledes i koret ses - som støtte under knæfaldet - en 2.86 meter lang, udskåret egeplanke, som man, ved en restaurering i 1986 en overgang mente kunne stamme fra en vikingetids-stavkirke. En dendrokronologisk undersøgelse fastslog dog, at træet, den er lavet af, er fældet i 1555, mens landsdommer Axel Juul havde ansvar for kirkens vedligeholdelse og gennemførte en del restaureringsarbejder.


Korgitter

Blandt de mest iøjnefaldne inventardele er korgitret, som i 1703 blev skænket af landsdommer Hans Lange og hans hustru Amalie Gyldensparre, og det er muligvis opstillingen af dette gitter, som gav anledning til, at prædikestolen fik sin nuværende placering.


Degnestol

Bag korgitret, op mod sydvæggen, findes en af de få efterreformatoriske inventargenstande der er bevaret, en degnestol, som er fra slutningen af 1500-årene.


Prædikestol

Prædikestolen, der muligvis oprindeligt har være anbragt som adskillelse mellem kor og kirkeskib, består af seks fag med udskårne relieffer af Kristus og af apostlen Peter samt af de fire evangelister.


Døbefont

Kirkens ældste inventarstykke er granitdøbefonten, som formentlig kan dateres til omkring år 1200.


Dåbsfad

Selve dåbsfadet er noget yngre, nemlig fra midten af 1500-årene og stammer fra Sydtyskland. Under bunden er fadet stærkt sodsværtet efter mange års anvendelse i en konger og deres valgsprog - dog med udeladelse af Christian 2.


Lysekroner

Af kirkens to messinslysekroner er den ældste fra 1625-1650, mens den yngste, som er en tro kopi, stammer fra 1925. Landsdommer Niels Krag havde Asmildkloster i forlening 1613-1640, og han og hans hustru, Jytte Høeg, skænkede kirken både ny prædikestol og altertavle.
Af kirkeskibets to messinglysekroner kom den ældste til cirka 1640, mens den yngste er en kopi fra 1925.


Krusifikser

Det yngste stykke inventar hænger på nordvæggen, kirkekunstneren Niels Helledie Fugle-krucifiks i stentøj, som Viborgs banker forærede kirken ved 900 års-jubilæet.


Orgel

Flere gang i årenes løb er orgelt blevet udskiftet, senest i 1978, da orgelbygger Carsten Lund indsatte et helt nyt spilleværk bag den gamle facade. Det har 12 stemmer, hvis stemning efter Kirnberger-princippet gør det særlig velegnet til renæssance- og barokmusik.


Orgelfacade

Efter Hans Langes død i 1711 bestyrede hans unge enke godset, og fastholdt sin interesse for kirken. Det resulterede i, at hun i 1736 skænkede en ny orgelfacade, formentlig dekoreret af Jens Thranes søn, Mogens Christian Thrane, som fortsatte i faderens fodspor. Facaden er med sit særpræg - en mulat-engel til venstre og en lys engel i højre - enestående i landet.
Midterfeltets orgelpiber er attrapper af træ, hvis “toneåbninger” er malet som munde. I virkeligheden udgør feltet en fløjdør til orglets indre. Englene er i øvrigt de eneste, der i dag fremtræder i de oprindelige farver.


Orgelpulpitur

Ægteparret landsdommer Hans Lange og hans hustru Amalie Gyldensparre lod et orgelpulpitur bygge i kirkens vestende, som kirkekunstneren Jens Thrane dekorerede med en farvestrålende portrætserie af de hidtidige oldenburgske konger og deres valgsprog - dog med udeladelse af Christian 2.


Runesten i våbenhuset

Når man i dag træder ind i Asmild kirkes våbenhus, er det første, der falder en i øjnene, en runesten, der under en udgravning i 1948 blev fundet ved våbenhusets nordside.
Teksten lyder sådan “Thorgun(d), datter af Thorgot (der var) søn af Tjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand”.
Jens Vellevs bud på stenens oprindelse er, at Bose-slægten har været en af Asmilds mest indflydelsesrige i perioden op til kirkebyggeriet, og at stenen i øvrigt engang kan have stået ved en bro over forbindelsen mellem Nørresø og Søndersø, som indtil 1313 - da Borgvold blev opført og Søndermølle å blev stemmet op - var ganske smal.


Portrætmalerier

Et ret uanseligt portrætmaleri på kirkeskibets nordvæg forestiller i følge traditionen den danske reformations hovedmand, Hans Tausen, der 1525-1529 opholdt sig i Viborg, blandt andet som præst ved den i 1830 nedrevne Gråbrødre Kirke i Viborg, hvor billedet tidligere har hængt. I følge Asmild Kirkes synsprotokol fra 1861 er portrættet dog ikke originalt.






Retur til toppen



Copyright © Kirkesogne.dk 2007