D A N M A R K S    K I R K E H I S T O R I E

historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000

Thisted Kirke

Thisted Sogn - Thisted Pastorat - Thisted Provsti - Aalborg Stift - Thisted Kommune - Viborg Amt

Thisted Kirke

Adresse

Thisted Kirke
Vestergade 3
7700 Thisted

Se kort

Kirken er åben

Se opslagstavlen ved kirken.

Hjemmeside

www.thisted-kirke.dk

Kirkebygningen

Kirken blev opført ca. 1500, senest restaureret 1976-1977. Vest for Thisted gamle bykerne på en lille højning ligger den smukke, hvidkalkede kirke i et anlæg, den gamle, nu nedlagte kirkegård. Den var i middelalderen efter al sandsynlighed indviet til Vor Frue, der endnu ses i byens våben, og den består nu af et udelt, 38,5 meter langt og 10 meter bredt, rektangulært langhus, hvortil der slutter sig et sideskib mod nord, et tårn mod vest og på nordsiden et sakristi og et våbenhus. Denne bygning er opført omkring 1500 i sengotisk stil af store, gule mursten i munkeskifte, hist og her blandet med granitkvadre og kridt.
Før end denne store, gotiske bygning blev rejst, må der på samme sted have ligget en romansk granitkvaderkirke med apsis, kor og skib. Dens kvadre er genanvendt rundtom i den nuværende kirke, både dobbelt profilerede sokkelsten fra korpartiet, krumhugne apsissten, skråkantsokler fra skibet og sidst, men ikke mindst en del meget fine billedkvadre, hvoraf en række på fem er anbragt i den nuværende østgavl. Efter de nyeste undersøgelser er den gotiske bygning rejst i flere omgange med ret korte mellemrum. ældst er korpartiet, der omfatter to hvælvingsfag, som må være opført straks efter at det romanske kor var blevet nedbrudt og inden man tog fat på vestpartiet. Af dette er vistnok syd- og vestmuren bygget først, derefter det mellemste parti af normuren, samtidig med det nordre sideskib, der næppe har været projekteret fra første færd. Det er 25,5 meter langt og 4 meter bredt og åbner sig mod midtskibet ved spidsbuede arkader. Hovedskibets frie sydmur og kor og tårns mure har ydre støttepiller, medens sideskibets ydermur leddeles af pilastre. Hele kirken blev restaureret i 1863 ved arkitekt H. C. H. Wolff. Sideskibets østlige og vestlige endefag er udbygget til henholdsvis sakristi og våbenhus, det første med fladt loft, det sidste hvælvet ligesom hele den øvrige bygning, der i hovedskibet har syv ret lavtspændte, sengotiske krydshvælv på enket aftrappede, lave murpiller.

Tårnet

Tårnet, der har fire høje blændingsgavle omkring et slankt pyramidespir over tagskæringen, blev ifølge en nu forsvunden indskrift fornyet 1706 af Frederik IV, og dets sydgavl er senere ommuret med små sten, muligvis i 1777, der er angivet ved murankre. Selve spiret blev restaureret 1883 ved arkitekt F. Uldall, der 1891 også istandsatte det nedenfor omtalte Berregaardske kapel.

Klokkerne

Af klokkerne i tårnet er de to middelalderlige 1) 1493, støbt af Peter Hansen med påkaldelse af Jomfru Maria og Anna selvtredje (Uldall. 232); 3) 1874, Anker Heegaards etablissement, Frederiksværk. Denne klokke var oprindeligt støbt 1576 af Matthias Benninck, dernæst omstøbt 1733 af I. B. Holtzmann og atter 1829 af P. P. Meilstrup, Randers.

Kalkmalerier

Ved restaureringen 1863 fik kirkens indre en kalkmalet dekoration, der 1936 ændredes til enkle malede friser på piller og gjordbuer.

Altertavlen

Altertavlen er et maleri fra 1890 af A. Dorph, Kristus og den samaritanske kvinde. Den tidligere alterprydelse var en sengotisk fløjaltertavle fra omkring 1520, hvis midterskab rummer tre anselige figurer - Jomfru Maria mellem Paulus og Maria Magdalene. Den hviler på en prredella med nadvermaleri fra omkring 1600, og i fløjene er de tolv apostle. Den er anbragt i tårnrummet, hvor der også hænger et nadvermaleri af J. J. Thrane fra 1717, en overgang anbragt i den sengotiske tavles storfelt, indtil denne ved udskiftningen med den ny blev restaureret. Der er tale om at genopstille den sengotiske tavle på alteret.
Hendes første mand Søren Jacobsen Lugge, † 1679. Originalen, der var malet af Georg Carl Berkenkamp, blev 1765 erstattet med en kopi; 5) omkring 1705 over Thomas Grauersen, † 1712, og hustru Sidsel Christensdatter, † 1699; 6) 1717, rådmand Povl Jacobsen; 7) omkring 1720, Enevold Berregaard, † 1731, Anne Søe, † 1736, og to sønner; barokarbejde, muligvis af en Quellinus-elev, af marmormalet sandsten, opsat i det Berregaardske kapel; 8) omkring 1765, Sognepræst Claus Caspergaard Ursin, † 1765, trætavle i rokokoramme. Det Berregaardske kapel er indrettet i sideskibets næstøstligste fag med tofløjet smedejernsgitter fra 1698. På østvæggen er opsat epitafium nr. 7 og på sydvæggen ægteparret Berregaards kisteplader. I kapellet står der kister med ligene af Willum Berregaard, † 1769, og Sophie Agnete Berregaard, født Sehested, † 1787.

Alterstager

Et par store sølvstager er foræret til kirken 1781 af madame Margrethe Sophie Zitscher, gift Ursin. Et par stager fra 1589, givet af Anders Nielsen og hustru, Maren Gris, er nu sammen med et nederlandsk dåbsfad fra omkring 1650 i Klitmøller Kirke.

Kalk og disk

Alterkalken i Louis XVI-stil er skænket 1792 af det Berregaardske legat og udført af P. Hagen, sammen med vinkanden og oblatæsken.

Prædikestol

Prædikestolen fra 1594 er et fint og omhyggeligt renæssancearbejde af Mikkel van Groningen i Hornslet. Den har på hjørnerne dobbelte, glatte søjler og i portalfelterne stærkt restaurerede, delvis fornyede malerier, nogle af dem af C. A. F. Neve, malet i 1830erne.

Døbefont

Den romanske granitfont er af Thybo-type med bægerblade på kummen og hjørnekopper på foden.

Dåbsfad

Det nuværende fad er af galvano fra 1860 med relief af Kristi dåb i bunden og på randen andre bibelske relieffer. Figuren af et stort, noget plumpt, sengotisk korbuekrusifiks fa omkring 1475 er ophængt i tårnrummet på et nyt korstræ. Midtpartiet af et iøvrigt forsvundet korgitter fra 1631 af den såkaldte "Ålborg epitafiemester" er opsat som ramme om syddøren.

Stolestader

Stoleværket er fra 1863, men noget omdannet 1936.

Siddepladser

Kirken har 400 siddepladser.

Lysekroner

Der er bevaret tre gamle lysekroner, to fra 1600-tallet, Ún fra 1769 ophængt til minde om tolder Zitcher.

Skibe

I vestfaget hænger der en smuk skibsmodel, en armeret fuldrigger, "Dannebrog" fra 1800-tallet.

Orgel

Kirkens orgel er et Frobenius orgel fra 1971 med 46 stemmer. Orglet har en smuk facade i rokoko fra 1768 med Chr. VIIs og Caroline Mathildes initialer. Værket er fornyet 1939.

Epitafier

Kirken er udsædvanlig rig på gravminder, bla. adskillige epitafier; 1) borgmester Anders Morsing, † 1597, et smukt højrenæssancearbejde, der præges af Mikkel van Groningens sirlige maner og med maleri af borgmesteren knælende for Kristi kors; 2) 1632, over præsten Sveder Povlsen Kitting, † 1633, kraftig senrenæssance med maleri af præsten, hans hustru, Barbara Nicolai Rosenberg, og hendes anden mand kongelig ridefoged Peder Madsen under Kristi opstandelse; 3) 1633, rådmand Peder Nielsen Griis, † 1635, og hustru Buold Jensdatter, død samme år, med portrætmaleri af ægteparret; 4) 1684, Enevold Berregaard, Kølbygård, † 1731, og hustru, den berygtede Anna Søe, † 1736. Pompøs barokramme om maleri på kobber med portrætter af ægteparret og hendes første mand Søren Jacobsen Lugge, † 1679. Originalen, der var malet af Georg Carl Berkenkamp, blev 1765 erstattet med en kopi; 5) omkring 1705 over Thomas Grauersen, † 1712, og hustru Sidsel Christensdatter, † 1699; 6) 1717, rådmand Povl Jacobsen; 7) omkring 1720, Enevold Berregaard, † 1731, Anne Søe, † 1736, og to sønner; barokarbejde, muligvis af en Quellinus-elev, af marmormalet sandsten, opsat i det Berregaardske kapel; 8) omkring 1765, Sognepræst Claus Caspergaard Ursin, † 1765, trætavle i rokokoramme. Det Berregaardske kapel er indrettet i sideskibets næstøstligste fag med tofløjet smedejernsgitter fra 1698. På østvæggen er opsat epitafium nr. 7 og på sydvæggen ægteparret Berregaards kisteplader. I kapellet står der kister med ligene af Willum Berregaard, † 1769, og Sophie Agnete Berregaard, født Sehested, † 1787.

Mindesmærker

Der er ved kirken flere romanske gravsten af granit, en af dem formet som et gravtræ, en anden med runeindskrift over Thord Amdissøn, en tredje med kors og figurer. Desuden er der på kirkegården en snes gravsten fra 1600- og 1700-tallet foruden flere ældre kirkegårds-monumenter, bl.a. digteren J. P. Jacobsen, † 1885, med portrætrelief af bronze. Ved kirkens nordvestlige indgang er der en mindesten for Thisted latinskole, der 1549-1739 lå her, og ved korgavlen er der rejst et monument, Maria med barnet, udført 1945 af J. Galster og bekostet af Thybofonden 1947.

Andet

Der er bevaret en morsom salmenummertavle fra 1737.

Kirketjenere

(1999) Folmer Nielsen (-)

Organister

(1999) Preben Christensen (-)




Retur til toppen



Copyright © Kirkesogne.dk 2007