D A N M A R K S K I R K E H I S T O R I E
historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000
Hvidbjerg Kirke
Adresse
Hvidbjerg Kirke
Kirkegade 1 A
Hvidbjerg
7790 Thyholm
Se kort
Kirken er åben
Se opslagstavlen ved kirken.
Kirkebygningen
Kirken er opført i middelalderen. Hvidbjerg Kirke er kendt fra Jens Globs mord i kirken omkring 1260 på hans farbror, Børglumbispen Olav (jf. H. C. Andersens fortælling. Bispen af Børglum og hans Frænde). I forbindelse med dette drab skulle Vendsyssel Stift være belagt med interdikt, og traditionen kædede denne bandlysning sammen med opførelsen af et nu forsvundet kapel på Kappelhøj vest for kirken.
Den anselige kirke, der i katolsk tid var indviet til Skt. Laurentius, er i sin grundstamme en romansk granitkvaderbygning bestående af apsis, kor og skib.
Den romanske kirke er opført i to tempi, og muligvis har østpartiet en tid stået med et relativt kort skib, idet skibets vestre del har afvigende sokkelprofil.
Apsiden har dobbeltsokkel (øvre profil som Vestervig klosterkirkes apsis), koret og skibets østre del et enkelt skråkantskifte, mens skibets vestparti har to riller under karnis og menneskehoveder på hjørnekvadrene. Apsiden, hvis murværk er stærkt omsat, har vistnok haft tre vinduer, af hvilke det søndre er slugt af en nyere præstedør; i øvrigt har kun koret bevaret et oprindeligt vindue på plads, i nordsiden, men tilmuret. Begge skibets døre er bevaret, om end blændede.
Koret har i syd tre uregelmæssigt siddende, senere vinduer, skibet ligeledes, tre i syd, men kun ét i nord. Kirken står med blanke kvadre og hvidkalkede mursten. Tagværkerne synes oprindelige, men er omsat over koret; alle tage er tækket med bly.
Billedkvadrer mm
Over syddøren sidder en lille billedkvader med et primitivt relief af en nøgen mand med sværd i venstre hånd.
En kvader med hjørnehoved, nu i tårnmuren, er muligvis en rest af det romanske alterbord.
Tårnet
Flere sagn er knyttet til kirken og dens opførelse, bl.a. om bygmesteren, der huggede sin økse i enden af en lang fra tårnet udstikkende bjælke, og svenden, der styrtede ned, da han ville tage den (jf. Carsten Hauch. De to økser), der sat i forbindelse med den ovenfor omtalte billedkvader.
Tårnet er placeret på vestiden af kirken.
Tårnet, af romanske kvadre og munkesten, nu med ny vestdør, har rund tårnbue og hvælv som sydkapellet, i sydvesthjørnet en 1709 ombygget spindeltrappe med indvendig dør. Klokkestokværket er meget ombygget, gavlene vender i nord og syd; skalmuret 1951. Murankre på sydsiden er initialer for Christen Nielsen ørsnes og hustru 1775.
Klokkerne
Klokker 1872, 1899; en tidligere klokke, fra 1493, var støbt af Peter Horsens, en anden, fra 1497, overflyttedes til Skyum (omstøbt 1885).
Våbenhuset
Våbenhusene i nord og syd er nedrevet (det sidste opført mellem 1749 og 1765 af Christen ørsnes til Helligkildegård, nedrevet 1896) samt en stor tilbygning, der dækkede vestende af skibets og tilsyneladende hele tårnets nordmur.
Kapeller
I sengotisk tid er føjet kapeller i nord og syd.
De to kapeller er af forskellig størrelse og udseende, men begge opført med udstrakt brug af romanske kvadre. Det mindste, i syd, har glat, nu kamløs gavl, med et rundbuet, falset, noget ændret vindue; det overdækkes af et kuppelagtigt, ottedelt ribbehvælv. Omkring 1653 afskilredes det ved en mur med ovalt vindue og smedejernsdøre til gravkapel for "Caspar Gersdorf til Hindsel". Nordkapellet har en rig blændingsgavl, nu forskåret af taglinien, og heri to senere rundbuede vinduer; muligvis indgår det forsvundne nordre våbenhus' østmur i kapellets vestmur. Rummet, der har bjælkeloft, åbner sig mod skibet ved en spidsbuet tvillingarkade, der hviler på en oprindelig firsidet, nu ottesidet, midtpille.
Kirken indvendig
I det indre står apsisbuen omsat og til dels skjult af en spærremur, der i gotisk tid afskilrede apsiden til sakristi; ved samme lejlighed ommuredes kvartkuppelhvælvet (atter ommuret 1709). Korbuen har bevaret sine sokkelsten og kragbånd. Kor og skib har bjælkelofter.
Pulpiturer og trapper
Pulpitur er fra slutningen af 1800-tallet.
Altertavlen
Den højst interessante altertavle er sammensat af dele fra fire forskellige perioder. ældst er de sengotiske brændtlersrelieffer, fra omkring 1500, Kristi korsbæring og en Golgathagruppe (med tilhørende baldakiner), der stammer fra en nederlandsk eller westfalsk altertavle. Disse relieffer er 1787 (indskrift) indsat i en renæssancetavle fra omkring 1620, som omdannedes 1751 med evangelistfigurer, rokokovinger m.m.
Topfeltets opstandelsesrelief (begyndelsen af 1600-tallet) fik først plads i tavlen omkring 1910. Istandsat og nymalet 1926-27.
Alterbord og alterdug
Alterbordet er muret op ad den gotiske skillevæg i apsisbuen, dækket af et renæssancepanel fra slutningen af 1500-tallet med arkader og høje frisefelter. I apsiden står et mindre alterbord af munkesten med helgengrav.
Alterstager
Alterstagerne er fra 1753. og skænket af N. ørsnes og hustru.
Kalk og disk
Kalken er givet af Chr. N. ørsnes, Helligkildegård omkring 1760.
Prædikestol
Renæssanceprædikestol fra 1596 af karnaptype med seks fag, nedhæng 1784, ny opgang.
Prædikestolshimmel
Himlen er oprindelig, men ændret. Den har stafferinger fra 1784 med profetmalerier afdækket 1927.
Døbefont
Romansk granitdøbefont, variant af Thybo-typen.
Dåbsfad
Sydstysk dåbsfad fra omkring 1575 med fremstilling af Syndefaldet.
Siddepladser
Kirken har 450 siddepladser.
Lysekroner
Lysekrone skænket 1753 af Chr. N. ørsnes og hustru.
Krusifikser
Sengotisk korbuekrusifiks fra omkring 1450-1500 med fornyede arme og kors, sidefigurer som altertavlens evangelister; nystafferet.
Skibe
Kirkeskib, orlogsskib, "Anna", skænket af Chr. N. ørsnes.
Orgel
Kirkens orgel er et orgel fra Jydsk Orgelbyggeri fra 1975 med 9 stemmer. Det tidligere Orgel var fra slutningen af 1800-tallet (ombygget 1955) på samtidigt pulpitur.
Dørfløj
Dørfløj i skibets syddør fra 1668 (initialer for Sognepræst og kirkeværger) med smuk, gotisk dørringsbeslag, en løvemaske af malm fra omkring 1300.
Caspar Gersdorfs gravkapel
I kapellet er seks kister nedsænket i jorden. Det indrettedes omkring 1750 til begravelsessted for Chr. N. ørsnes (sandstenstavle med flankerede figurer); heri står tre ensartede kister malet som marmorsarkofager for Stifteren (død 1765), sønnen Hans Christensen ørsnes (død 1750) og hustruen Johanne Marie Jensdatter (død 1765).
Epitafier
I kirken findes flere epitafier
1) 1751, Vilhelm Rogert, Sognepræst, som kalksten, ordring indskrift, bekostet af hustruen.
2) Omkring 1759, L. K. Benzon, Sognepræst, sandsten i ramme med figurer.
Ligsten
Flere gravsten, bl.a. over Sognepræst Niels Christensen Riber (død 1660) og Sognepræst, provst Niels Lauridsen Juul (død 1666) samt forskellige ejere af Hindsels.
Andet
En højst ejendommelig hængefigur, Jonas i havuhyret fra omkring 1750 er anbragt i nordkapellet.
Kirketjenere
(1999) Jette Toftdal Larsen (-)
Kirkesangere
(1999) Karl Henry madsen (-)
Kirkesangere
(1999) Jytte Laustsen (-)
Organister
(1999) Helga Knudsen (-)
Kirkegården
På kirkegården afdækkedes 1894 en romansk grav.
Kirkegårdsledere
(1999) Jette Toftdal Larsen (-)
Retur til toppen
Copyright © Kirkesogne.dk 2007
