D A N M A R K S    K I R K E H I S T O R I E

historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000

Skagen Sogn

Skagen Pastorat - Hjørring Provsti - Aalborg Stift - Skagen Kommune - Nordjyllands Amt

Kirker i sognet

Skagen Kirke Skagen Kirke

Tidligere tilhørsforhold

Horns Herred - Hjørring Amt - Aalborg Stift

Skagen gamle kirke (den tilsandede)

Skagen Kirke - den tilsandede kirke og stien, der fører over til den En af Danmarks mest berømte og oftest afbildede bygninger er tårnet af Skagen gamle kirke, der ligger ensomt og forladt ude i klitlandskabet, der dog efterhånden på grund af beplantningen med fyr og gran helt har ændret karakter. Den romanske rest af den nedbrudte kirke - tårnet, der tilhører Nationalmuseet og stadig opretholdes som sømærke - taler stærkt til fantasien, og mange, for eksempel H. C. Andersen, har forestillet sig, at der under sandet gemmer sig en hel kirkebygning, en ”stensarkofag”. Dette er dog ikke tilfældet. I realiteten står kun tårnet tilbage foruden nogle fundamentsten, som er dækket af klitterne. Kirken, der på grund af tiltagende sandflugt og ubekvem beliggenhed blev opgivet og nedbrudt 1810, skønt den var en af Vendsyssels største kirkebygninger og (vist især blandt søfolk) nød det populære navn ”Lange Maren”. Den var indviet til Skt Laurentius og tilhørte indtil 1459 kronen, som da overdrog den til Helligåndshuset i Ålborg. Den var en gotisk, rektangulær langhusbygning fra begyndelsen af 1400-tallet, opført af teglsten med udvendige stræbepiller, sakristi mod nord, våbenhus mod syd og det endnu bevarede tårn mod vest. En stor del af teglmaterialet var indført fra Holland og Tyskland, især fra Lybæk. Den usædvanligt lange bygning var overhvælvet. Det endnu stående tårn, der er fredet under Nationalmuseet, har i underrummet et stjernehvælv. Murene er til dels mønstermuret i rudefelter (især synligt på nordsiden), og tårnet har glatte kamtakgavle i øst-vest.
Skagen Kirke - den tilsandede kirkes tårn Af det temmelig rige inventar, der dels bortsolgtes ved auktion i forbindelse med nedbrydningen, dels er overført til byens kapel og senere kirke, nævnes den sengotiske dødaltertavle, en trefløjet skabstavle med blandt andet korsfæstelsen og over midtpartiet Maria med barnet (solgt 1811); et højt egetræsskab, sikkert et dødmonstransskab med fem rum og foroven prydet med alabastfigurer eller -relieffer (solgt); en dødalterskranke af jern med messingknopper var bekostet af tolder Chr. Ferslev (død 1746); fonten, der siges at være efterladt i ruinen, men aldrig er genfundet, synes efter beskrivelsen at have været en gotlandsk kalkstensfont; et stort dødmessingfad købtes 1684, og der var et pyramideformet dødfontelåg; en ottearmet dødlysekrone, givet omkring 1735 af Chr. Hulbech og Henrik Pedersen Holst, solgtes 1835; dødprædikestolen var et sekskantet billedskærerarbejde, anskaffet af borgmestrene Niels Lauridsøn og Niels Thomsøn; en firkantet dødhimmel blev fornyet 1681; et dødkirkeskib var fra 1745; over for syddøren hang et dødpulpitur, opsat af tolder Ferslev, og i vestenden et andet fra 1586 med udskårne apostle og kirkefædre samt navne på borgmestre, rådmænd og kirkeværge. Af gravminderne nævnes Epitafier over Poul Nielsen Guldsmed (død 1601) og hustruer Inger Laursdatter, † 1595 og Anne Laursdatter, over skolemester Peder Thomsen, † 1655 og hustru Elle Nielsdatter, † 1685, samt over tolder CHrf. Ferslev, † 1746. Gravsten over borgmester Niels Jenssøn † 1621; Maren Michelsdatter, † 1625; Anders Nielsen, † 1630; Sognepræst Chr. Pedersen Albæk, † 1646; byfoged Chr. Lyckesen Høegman, † 1710; Sognepræst Mathias de Hemmer, † 1753. Kirkegården hegnedes af mure med ”stenter” i øst og vest og med endnu en åbning ved nordvesthjørnet.

Den tilsandede kirkes oprindelige bygning

Skagen Kirke - pladsen hvor kirkebygningen lå Kirken blev bygget efter 1355 og før 1387. Området kaldtes på dette tidspunkt Skagen Mark og det var endnu ikke blevet tl et sogn. Første gang kirken nævnes var 1387, hvor præsten tog syv pakker klæde fra et strandet skib og lagde dem ind i kirken. Kirken blev forlænget og fik tårn ved vestenden omkring 1475, Kirkens samlede længde blev da 45 meter. I et stort sakristi uden udvendig dør blev kirkens værdigenstande opbevaret, da det var tyveri- og brandsikret. Sakristiets loft havde hvælving og lå nord for kirkens kor. I kirkens kor var der en særlig dør til præsten. Kirkens mure havde en højde af 5 meter. Tårnet er godt 22 meter højt, hvoraf kun ca 18 meter nu er synligt. Kirken havde blytag og var muret i røde mursten. Til tårnet var der også brugt gule mursten, der var lagt i et mønster. Såvel by som mursten var købt udensogns og var blevet sejlet hertil. Efter 1816 blev tårnet kalket hvidt. En mur omkransede kirkegården, der havde indgange og port både i øst, nord og syd. Store Bededag 1775 skulle der være gudstjeneste i kirken, men på grund af sandflugten, måtte kirkedøren først graves fri, før kirkegængerne kunne komme til gudstjeneste. Først 20 år efter sandflugten lykkedes det skagboerne at få tilladelse til at lukke kirken. I disse 20 år havde befolkningen kæmpet med at holde kirken fri for sand.

Skagen forsvundne kapeller

Foruden sin sognekirke har byen haft flere dødkapeller, hvis indbyrdes tidsfølge og beliggenhed ikke altid er helt let at udrede. Ved middelalderens slutning var der mindst to sådanne kapeller, antagelig det i østerby og det i Højen, og 1517 fik en Hans Tysk tilladelse til at bygge et hus og et kapel nord for byen for optagelse af syge mennesker; dette Sankt Jakobs Kapel tilskødedes 1523 Stygge Krumpen. Kapellet i Højen siges 1632 at være viet til Sankt Laurentius og beskrives 1769 som en fjælleklædt bindingsværksbygning. Det blev nedrevet 1839, men dets kirkegård, anlagt 1809, eksisterer endnu, og her står en klokkestabel med en klokke fra 1703. Kapellet i Østerby har muligvis fra første færd været viet Sankt Olav, senere Sankt Laurentius; det omtales i talrige synsforretninger og var 1631 en bygning af egebindingsværk med stråtag. Det faldt sammen 1664, da der opførtes et nyt med tegltag. 1710 blev det vistnok flyttet mod vest. Det beskrives omkring 1760 som bygget af tømmer beklædt med fjæle og tækket med strå (vistnok urigtigt, da det både før og efter udtrykkeligt nævnes med tegltag). Kapellet, ved hvilket byens klokketårn stod, blev 1785 helt nedrevet og fornyet, stadig af træ og med tegltag. Ved kirkens nedlæggelse skulle det have været udvidet, men det blev kun til mindre reparationer og ombygninger, inden man tog fat på opførelsen af den ny kirke.

Højen Kirkegård

Skagen Sogn - Højen Kirkegård Højen Kirkegård - klokkestabel Højen Kirkegård - klokke

Sognebeskrivelse 1861

Sognet består af Ny og Gammel Skagen (eller Høien) samt Skagens Landsogn, der strækker sig 1½ mil syd for købstaden; ialt 303 huse i købstaden og 2 gårde og 13 huse i landsognet. Ingen gader, men husene ligger spredte i en lang strækning mellem klitter, der beskytter mod den ødelæggende vestenvind. Skoler: Vesterby Skole med 87 børn. Østerby Skole med 94 børn. Høien Skole med 18 børn. Nogle mindre skoler for småbørn. Ca. 20 faste almisselemmer i Skagen, 5 i Høien. Landsognet, kaldet"Skagsogn", har fattigvæsen tilfælles med købstaden, under hvis juristiktion det tillige hører, hvorimod det i skole- og landvæsens anliggender hører under Råbjerg Sogn. Skagen Kirke, nyopført og fuldendt 1841 af mursten, ret anselig og smuk, i stil med Frue Kirke i København. Møller: 2 møller i Vesterby. Post: 5 gange ugentlig post (dog kun 2 gange kørende post), dels over Hjørring, dels over Frederikshavn. Agerbruget ringe, handelen ubetydelig, fiskeri og strandingsfortjeneste er hovederhvervet. Af embedsmænd nævnes en byfoged (tillige byskriver), driftslæge, en toldforvalter og 2 assistenter. Byen hører i henseende til postvæsen under Frederikshavns postkontor. Byens huse er for det meste mørke, tjærede træhuse med stråtag; Ny-Skagen dog adskillige murede bygninger med tegltag. Ved byfogedboligen er en smuk blomster- og frugthave og lystskov, der danner en mærkelig modsætning til egnens øvrige øde. Skagesn tidligere marker er ødelagte af sandflugten, der har gjort den hele egn til en sørgelig ørken, ødelagt den gamle ¼ mil sydvest for byens østlige del beliggende St. Laurentii Kirke, hvis massive tårn og gotiske bygning endnu vedligeholdes for offentlig regning som et betydningsfuldt sømærke. Det gamle fyrtårn er opført af grundmur 1747, 67 fod højt; men et nyt af anselig højde (140 fod) opføres 1.000 alen fra den yderste spidse af "Grenen". I Skagen er en redningsstation. Beskrivelse over Skagen have af Olavius 1787. En smuk skildring af denne ejendommelige by og dens omgivelser, "Danmarks afkrog", er levet af H. C. Andersen i Folkekalender for Danmark 1860. Livet i Skagen omtales iøvrigt som "meget behageligt og selskabeligt", og opholdet langt hyggeligere end man sædvanligvis er tilbøjelig til at tro. Beboerne er godmodige og velvillige, men har, når fiskeriet ikke lykkes ret, ondt ved at udrede det fornødne.

Indbyggere

1860 - 1532 i Ny og Gammel Skagen, 72 i landsognet
1999 - 10.771

Menighedsråd

1996-2000 - 15 valgte medlemmer + sognepræsterne

Menighedsrådsformænd

1996-2000 Irene Hjortshøj (-)




Retur til toppen



Copyright © Kirkesogne.dk 2007