Den danske folkekirke m.m. før år 2000


Horns Herred, Jylland

Kirkerne i Horns Herred, Jylland, i alfabetisk orden.


Bangsbostrand Kirke
Bindslev Kirke
Byrum Kirke
Elling Kirke
Flade Kirke
Fladstrand Kirke
Frederikshavn Kirke
Gærum Kirke
Hulsig Kirke
Hørmested Kirke
Jerup Kirke
Kvissel Kirke
Mosbjerg Kirke
Råbjerg Kirke
Skagen Kirke
Skærum Kirke
Statsfængslet i Kragskovhede Kirke
Sørig Kirke
Tolne Kirke
Tversted Kirke
Uggerby Kirke
Vesterø Kirke
Vesterø Havn Kirke
Østerby Kirke / Hals Kirke
Ålbæk Kirke
Åsted Kirke


Herredsbeskrivelse

Horns Herred, det nordligste provsti i stiftet, ved Skagerak og Kattegat, med en befolkning af søfolk og fiskere, der ser sig vidt om i verden, og med en vågen, dygtig landbefolkning, er i kirkelig henseende et af landets mest levende. Få steder i landet ser man så stor en altergangsprocent og så stor en kirkegang.
Pietismen mærkedes ikke videre. Biskop Brorson roste ungdommen i Åsted-S som stiftets bedste (1741 og 1744), men der tales ikke om pietistisk vækkelse. Præsten i Flade-G (Lund) klagede 1740 over den "uomvendte, hykleriske, forblindende befolkning", men 1756 siges, at der var "mange Gudsbørn i menigheden". I Hørmested holdt skoleholderen opbyggelige møder. Pastor S. Lodberg, Skagen († 1777) var vist pietist og blev rost af biskoppen. Men i 1. halvdel af 19. århundrede klages over ringe kirkegang og meget drikkeri. Så kom mormoner og baptister og drev ihærdig propaganda med mange møder, og de vandt en del prosselytter.
Horns Herreds vækkelseshistorie er interessant at læse. Der har været brydninger og brænding, og der har været rolige tider.
Medens Sydvest- og Midtvendsyssel blev væsentlig grundtvigsk præget, blev Nord- og Øst-vendsyssel væsentlig IM's præget. Flere steder var vækkelsen forberedt gennem fromme kvinder; også Skovkirstens indflydelse mærkedes her. Sidste halvdel af 19. århundrede bragte det nye liv til gennembrud. IM fik stærk udbredelse i Skagen, Elling, Bindslev, Bangsbostrand, Uggerby og på Læsø. DMS-missionærerne O. Olesen og Johan Andersen og Ella Nepper drog ud herfra. Medens IM's vækkelse i Bangsbostrand kan betegnes som en missionshusvækkelse, var vækkelserne i Skagen og Sæby kirkevækkelse. Betydelige grundtvigske kredse findes i Frederikshavn, Kvissel, Elling og Tolne. Der er friskhed over disse egne. Få herreder har haft så mange menighedsrådsvalg som Hornsherred. Fredsvalg har der kun været i et mindretal af sognene.
Frederikshavn-Bangsbostrand er nu een kommune. I Frederikshavn var sognepræsterne højkirkelige til 1916 (provsterne Reinau, Levinsen og Dreslev), derefter IM (L. C. Petersen, P. L. Jensen, H. Kent, C. Weltzer) til 1948, fra 1948 grundtvigsk (Hanghøj). Der blev et stort IMs samfund, som i 1920'erne splittedes en del af "De gamle stiers" IM, men her var betydelige lægfolk, der evnede at holde IM i et sundt, kirkeligt spor, og der er nu et samfund på ca 500 medlemmer. De residerende kapellaner var grundtvigske til 1948 (Faber, Pallesen, Hanghøj), og den grundtvigske kreds tæller 2-300 medlemmer. Missionshuset, sømandshjemmet, KFUM og K med egne bygninger er flittigt brugte arbejdscentraler. Bangsbostrand havde sin første vækkelse i 1880'erne, delvis i forbindelse med Horne, men især i forbindelse med pastor Asschenfeldt-Hansen, Sæby. Sognet hørte under Flade til 1943. Fra 1891 var sognepræsten i Flade IMs mand, kirkegangen voksede i præsterne L. C. Münsters, Paul Müllers, Eilschou Holms og provst Steinckes tid, og der er et stort IM samfund båret af djærve lægfolk som C. P. Lisborg og Morten Pedersen, ægte missionsmænd af den gamle skole. Bangsbostrandmøderne har siden 1894 været IMs "rigsdag" i Vendsyssel.
kagen oplevede sin første store IMs vækkelse 1884, medens pastor O. Boeck var sognepræst her. Et vældigt åndens vejr gik over sognet, stadig måtte Missionshuset udvides. 1896 (i pastor C. de Places tid) var der en ny stor vækkelse, hvis udgangspunkt egentlig var Uggerby. Pinsen 1896 vil sent blive glemt i Skagens IM. Præsterne Nørballe, Fr. Busch, Jepsen og provst Waage Beck har alle stået i IM, og der har stadigt været vækkelser. Missionshuset og Sømandshjemmet og kirken fyldtes, en række lægfolk bar arbejdet: overlærer Johansen, købmand C. Rosenberg, konsul Axelsen, kordegn Kristensen, fisker Kyllesbæk m.fl.
Både Frederikshavn, Bangsbostrand og Skagen har siden 1890 fået store, smukke, nye kirker.
Det store klitsogn, Råbjerg, har haft præster af skiftende kirkelig partifarve. Pastor Bojsen Jensen var grundtvigsk, han og hans hustru, Thyra Jensen, sled flittigt og havde forbindelse med de grundtvigske i nabosognene, pastor August Kristensen kom her. Godsejer Larsen, som skabte herregården Gaardbogaard, støttede, men sognets mægtigste mand, gårdejer og historisk forfatter A. P. Gaardbo, var imod. Der blev et lille IMs samfund i den opvoksende stationsby, Ålbæk. Der er lidt IM og enkelte grundtvigske. En præst karakteriserer sognet: "Den kirkelige geografi ligner den udvortes: Ørken med oaser." Det åndelige liv præges af IM. Pastor C. A. Lind har virket her siden 1931.
Tversted-Uggerby-Bindslev har været præget af IM, siden den glødende vækkelsesprædikant, pastor P. C. Larsen var præst her (1876-84). Der var holdt grundtvigsk folkemøde i Uggerby 1868, og den ansete lærer Bonne Petersen, Bindslev (der var anneks til Tversted til 1891), gjorde et nidkært arbejde for det grundtvigske livssyn. Bindslev Sogn blev delt mellem grundtvigianerne og IM. Den grundtvigske kreds sluttede sig senere til valgmenigheden i Vrå, hvis præst stadigt holder fast gudstjeneste i Bindslev. Indre Mission fik to betydelige ledere i Andreas Skoven og Peter Tronsmark, Bindslev Sogn. Gennem mange år stod de som ledere med en næsten patrialsk autoritet. De blev også benyttet som rådgivere i andre IMs samfund. I 90'erne var der en stærk vækkelse i Uggerby, og senere har der flere gange været vækkelser. Pastor Engberg, der som ung var sognepræst i Tversted-Uggerby-Bindslev (1885-97) blev 1915 sognepræst i Mosbjerg-Bindslev, og var således 2 gange sognepræst i Bindslev. Han var afgjort IMs mand. De senere præster har tilsluttet sig IM, og der er gode forhold, udmærket kirkegang bedst i Uggerby, som har en meget stor altergang.
Mosbjerg er kirkeligt blevet sammenlignet med en bondegård, der drives efter gammeldags principper. Bindslev ligner en gård, hvor alle moderne hjælpemidler tages i brug. Det stærke liv er fortsat i Bindslev; i Mosbjerg har der været stille. Kirkerne ligger afsides, men der er god kirkegang især i Bindslev. Store IM samfund. Baptisterne har kapel i Bindslev. I Tversted og Mosbjerg blev der nyt liv, da der kom unge præster (Cai Rasmussen og Johs. W. Jacobsen) (1947).
Elling har også været præget af stærkt kirkeligt liv, både IM og grundvigsk. Sognepræsterne har været grundtvigske, og siden 1914 har IM haft sin egen andenpræst (nu kaldskapellan). Her skabte kirkestormeren Mogens Sommer røre, men den solide lægmand Chr. Grønlund var et bolværk, både mod Sommer og mormoner og baptister. Provst M. C. B. Nielsen (som senere blev kultusminister) var en søgt grundtvigsk prædikant, pastor R. R. Vestergaard var en lærd teolog, konservativt grundtvigsk, solid og selvstændig. Den grundtvigske kreds er vokset i præsterne Evald Christensens og B. Bennikes tid. Der er en god KS kreds, og i det grundtvigske liv har den særprægede Martin Nielsen, Videslet, betydet meget. Brydningerne med IM har været stærke. Peter Tronsmark, Bindslev, var fra Elling, og hans brødre, Holm Pedersen og Kr. Pedersen, blev IM førere. IM voksede stærkt, men blev i 20'erne for en tid splittet af "De gamle stier".
Tolne-H og Åsted-S hører til de mere stille pastorater i herredet. Her har ikke været de store vækkelser, men der er ikke ringe kirkelig interesse. Den senere trafikminister Thomas Larsen boede i en årrække i Hørmested (1883-1900) og var med til at præge grundtvigsk. De grundtvigske har haft forbindelse med Tårs. Der er små IM samfund i Tolne-H og Kvissel, og de skønne Tolne Bakker er et søgt mødested. Åsted-S var i sin tid meget besøgt af sekterne, og den kendte lærer Jensen, Åsted, opgav sit lærerembede for at virke som fri prædikant (for en slags syndsfrihedslære med krav om stærkere kirketugt). Provst Fr. Nielsen (1861-73) var en betydelig mand, som dygtigt satte ind mod sekterne. 1875 oprettedes Kvissel Højskole af c. phil. Viborg, der stod befolkningen politisk fjernt: han holdt bibelskolen til den unge forstander Hagbard, men den ville stadig ikke gå. 1899 overtog Ole Stevns højskolen, som en tid blomstrede op, men den måtte senere lukke. Møderne på højskolen betød en del på egnen, og præsterne Bojsen Jensen og Th. Bugge stod den nær. Pastor Sveistrup var ivrig IMs og Blå Kors mand, en flittig præst, men der komme ikke store resultater. De følgende præster har været grundtvigske eller uden parti i Åsted. Gårdejer Mads P. Hansen, Trøderup, var en god grundtvigsk støtte. Der er små IM samfund, men ret skarpe skel. Lærer J. J. Præstholm, Kvissel († 1954) var en førende skikkelse både i lokalt arbejde og blandt lærerne.
I Tolne virkede pastor Gandil, en stilfærdig IMs mand. Pastor C. C. Larsen virkede her en menneskealder.
Flade-G er præget af IM. Bangsbostrand hørte hertil til 1943 (se ovenfor).
På Læsø er præsterækken temmelig broget (embederne var jo små). Baggrunden for vækkelsen her var nogle fromme kvinders bøn og arbejde (Karoline i gaarden, Stine Riis o. fl.). De fik Vilh. Beck til at sende en missionær hertil 1873, og i 1880'erne udbrød den første store vækkelse. Den ansete og dygtige pastor Bøggild var imod IM. Postfører Nielsens hjem samlede de troende. Præsterne Asschenfeldt-Hansen, Sæby, og H. I F. C. Matthiesen, Aså, fik særlig betydning. Skomager Florentinus Poulsen og tømrer Chr. Søren Larsen var i mange år ledere. IM livet begyndte i Vesterø, kom senere til Byrum og sidst til Østerø, hvor altergangen er femdoblet siden 1930. Først med pastor G. Kinch fik IM en præst, de kunne slutte sig til, efterfulgt af den ireniske pastor H. N. Jensen, en trofast IM's præst, og siden har sognepræsterne været IM, de 3 sidste var modne mænd, da de kom her. De havde haft en gerning uden for Danmark før (Thorsen, Kristiansen og Ravnkilde Møller). Der er stærkt IM's liv og megen offervilje. Konflikten mellem Kr dsk Fællesforbund og Dsk Textilarbejderforbund vakte røre over hele landet, da Læsø Uldspinderi blev boykottet af Textilarbejderforbundet.
Vesterø udskiltes som særligt sognekald 1953. 1954 indviedes øens 4. kirke i Vesterøhavn, efter at Læsø var blevet delt i 2 sognekald. Det lille embede på Hirtsholmene er lagt ind under Frederikshavn.
Fra 1921 har Horns Herred haft en række præster, der ikke havde dansk teologisk embedseksamen, men var uddannet i USA eller som hedningemissionær (A. Faber, residerende kapellan i Frederikshavn, Evald Christensen og B. Bennike, Elling, J. Thorsen, N. Kristiansen og J. Ravnkilde Møller, Læsø).
Altergangsprocenten er udsædvanlig stor. Den er gået frem fra 60% i 1922 til ikke mindre end 105% i 1953. Mange sogne har en altergangsprocent på over 100: Uggerby: 267%. Gærum: 185%, Hals: 149%, Byrum: 148%, Tversted: 140%, Flade: 145%, Bindslev: 130%. Kirkegangen svinger fra 20-30% (Byrum-H) og 25% (Uggerby) til omkring 5%, den er gennemsnitlig 11%. I menighedsrådene opgives 84 som IM, 33 som grundtvigske, 13 som soc., 29 uden parti. Der er 22 mh.






Retur til toppen


-- Copyright © kirkehistorie.dk 2007 -- Webmaster Kirsten Marie Jensen: kj@kirkehistorie.dk -- Opdateret d. 11.7.2012 --