D A N M A R K S K I R K E H I S T O R I E
historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000
Oxholm Kirke / Øland Kirke
Adresse
Oxholm Kirke
Vestre Skovvej 3
Øland
9460 Brovst
Se kort
Kirken er åben
Se opslagstavlen ved kirken.
Kirkebygningen
Kirken er opført ca. 1500. Den tidligere klosterkirke, som udgør nordfløjen af herregården Oksholm, fordum ø Kloster, består af et anseligt hovedskib og kor ud i ét (ca. 32 meter) med tresidet østafslutning, et lavt sideskib mod nord og i østlig forlængelse af dette en lidt smallere kapelbygning samt ved hovedskibets vestgavl et slankt tårn. Alt er opført samtidigt, formentlig ved 1400-tallets begyndelse, af gule munkesten og i en sober, højgotisk stil. Svarende til nordre sideskib har der langs kirkens sydside strakt sig en korsgang (konstateret ved gravninger 1910), som har været årsag til, at sydsidens store, spidsbuede vinduer er anbragt meget højt i muren. Hovedskibet får desuden lys gennem et par høje vinduer i kor-polygonens øst- og sydøstfag. Indgangen er nu ad en oprindelig dør i sideskibets nordmur. To oprindelige døre i hovedskibets sydside er tilmurede. En smukt profileret, spidsbuet dør, som har forbundet koret med kapelbygningen, kom til syne efter nedtagelsen af Levetzaus epitafium 1958.
Tårnet
På tårnet står H. F. Levetzau og Anna Margrethe Brockdorffs initialer og årstallet 1758, da det blev restaureret og vistnok ombygget for overdelens vedkommende med enkle blændingsgavle mod øst og vest.
Klokkerne
Klokken fra 1927 er støbt i de Smithske Støberier, Ålborg. En klokke fra 1513 svarende til den i Tværsted og Vester Hjermeslev, er nu i Nationalmuseet. Klokken er støbt 1885 af Anker Heegaard, Frederiksværk. Den tidligere fra 1432 var af Petrus de Randrusia.
Kirken indvendig
Det store, velproportionerede kirkerum er dækket af højspændte ribbehvælvinger, fem i hoved- og sideskibet, foruden ét i kapellet.
Hele kirken er hvidkalket, og taget på nordsiden er forlænget ned over sideskib og kapellet er tækket med bly.
Hvælvinger
Hvælvingerne modsvares af udvendige stræbepiller undtagen på sydsiden, hvis to piller er af nyere dato, opført efter at klostergangen er nedbrudt. Af sideskibets hvælvinger er de to vestlige kun halvt så store som de øvrige, og det samme gælder de to vestlige af de fem spidsbuer, som oprindelig har sat de to skibe i forbindelse med hinanden. Dette finder sin forklaring ved, at hovedskibets vestfag i sin tid har haft to stokværker, hvoraf de øverste (ca. 3,5 meter over kirkegulvet) udgjorde nonnernes særlige kor, som efter reglerne skulle være i kirkens vestende.
Pulpiturer og trapper
Nonnekoret har været båret af fire på en midtpille hvilende krydshvælvinger i nederste stoleværk, som vistnok har åbnet sig ud til hovedskibet med to små spidsbuer på samme måde som endnu ud til sideskibet. En spidsbue har endvidere forbundet nonnekoret med det meget høje, hvælvede tårnrum, der har tjent som forhal, og hvor der endnu ses spor af en muret trappe, som har ført op til nonnekoret.
Gravkapel
Da tårnets nuværende døre, mod syd og nord, næppe er oprindelige, må adgangen fra klosterbygningerne have fundet sted gennem skibets syddøre og en åbning forneden i vestvæggen. I 1600-tallet indrettedes sideskibets østfag og kapellet øst for dette til gravkapel, hvortil der er adgang gennem en portal med smedejernsdør i den østlige arkade.
Kalkmalerier
En fragmentarisk kalkmaleridekoration (mands- og kvindefigur, akantus-løv m.m.) fra den tidlige renæssance fandtes 1958 bag Levetzaus epitafium.
Altertavlen
Altertavlen er en sengotisk fløjtavle fra begyndelsen af 1500-tallet med Jomfru Maria i midtskabet og otte små helgenfigurer i sidefløjene; i slutningen af 1600-tallet har tavlen fået en barokindramning bestående af storvinger (med H. F. Brockdorffs våben og initialer) og topstykke med udskåret krusifiksgruppe. Alterkalken er skænket af generalløjtnant H. F. Levetzau (død 1696), og hustru, Lucie Emerentze Brockdorff.
Alterbordet
Det kvadermurede alterbord, der står umiddelbart op mod korvæggen, har foroven tre skifter munkesten, og det dækkes af et panel fra 1936.
Alterstager
Malmalterstagerne, af sengotisk type, er rimeligvis samtidige med altertavlen.
Alterstagerne er høje, rigt profilerede renæssancestager, der er givet 1621 af Hans Søfrensøn og Anna Pedersdatter i Roesholm.
Kalk og disk
Kalken er fra slutningen af 1600tallet med bæger fra 1773, givet af kammerråd Niels Aars, øland.
Monstranhus
Ved alteret står et pragtfuldt, næsten 6 meter højt nonstranhus fra begyndelsen af 1500-tallet, rigt udskåret i egetræ og med navnet på prior Jens Nielsen i Ølans Kloster.
Røgelseskar
Et røgelseskar af senromansk type opbevares i koret.
Prædikestol
Prædikestolen, med lydhimmel, er et renæssancearbejde fra begyndelsen af 1600-tallet. Den udskårne prædikestol fra 1627 har drejede søjler på de spidse hjørner og portalfelter med ganske gode evangelistmalerier. Den er givet af præsten Hans Seffrensøn og Anna Pedersdatter (sammenlign stagerne).
Døbefont
Døbefont i timeglasform af smedejern fra omkring 1700 (tegninger af ældre nord. Arkit. 2 S. I pl. 5). Den romanske granitfont er en variant af Thybo-typen med firkløverformet kumme.
Dåbsfad
Dåbsfadet er sydtysk fra omkring 1575 med fremstilling af Bebudelsen.
Stolestader
Stolestaderne er fra 1800-tallet.
Et indgangspanel fra 1600-tallet er bevaret.
Siddepladser
Kirken har 180 siddepladser.
Lysekroner
Af lysekronerne er én skænket af samme G. D. Levetzau til Tjele og Elkær.
En sengotisk lysekrone er nu i Nationalmuseet.
Orgel
Et orgel er opstillet på et pulpitur i vest.
Epitafier
På korets nordvæg, lige øst for portalen ind til gravkapellet, opsattes 1726 et pragtfuldt 5 meter højt epitafium af sort og hvidt marmor i senbarok over generalløjtnant Hans Fr. Levetzau, † 1696, og hustru Lucie Emerentze Brockdorff, † 1699, med deres hvide marmorstatuer i legemsstørrelse. Epitafiet, der muligvis skyldes billedhuggeren Fr. Ehbisch, er omhyggeligt restaureret i begyndelsen af 1960’erne.
Ligsten
Gravsten 1) ovennævnte Ellen Banner; 2) landfoged på Oksholm Mads Andersen, † 1706, og hustru; 3) Anne Nielsdatter, død på Oksholm 1721; 4) Thomas Olsen, † 1721, og hustru; 5) birkedommer Anders Vognsen, † 1740, og hustru; 6) Sognepræst Anders Lund, † 1765, og hustru; 7) forpagter på Oksholm Søren Glud, † 1790, og hustru; 8) Magdalene Christensen, født Hass, gift med forpagter Christensen på Oksholm, † 1796; 9) birkeskriver Laurids Madsen, * 1672, og hustru.
I våbenhuset er en gravsten over Christen Bodssen, † 1579 på Øland. I våbenhuset desuden gravsten over Sognepræst Sofren Hansen, † 1663.
Ved skibets vestvæg en over præsten Hans Sørensen, † 1648, og Anna, datter af Peder Andersen, † 1652 og ved vestgavlen gravsten over Mette Elisabeth Stigaard, † 1818.
Sarkofager
I gravkapellet henstår tre marmorsarkofager og en sandstenskiste tilhørende generalløjtnant Theodosius v. Levetzau, † 1719, hans hustru, Anna Margrethe Brockdorff, † 1763, deres søn, Hans Fr. Levetzau, † 1763, med hustru, Sophia v. Eyndten, † 1795. desuden er der nogle messingklædte kister, og flere kister blev 1889 nedsat i en nu tilmuret gravkælder under den østlige hvælving, og kistepladerne er ophængt i kapellet.
På sydvæggen resterne af et sandstensepitafium fra 1595 over Jørgen Thube (Taube), † 1611, og hustru Ellen Banner, † 1590.
Kirketjenere
(1999) Else Broholm (-)
Kirkesangere
(1999) Knud Verner Christensen (-)
Organister
(1999) Jette Haslund Birch (-)
Gravere
(1999) Else Broholm (-)
Retur til toppen
Copyright © Kirkesogne.dk 2007
